Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Solstrålen

Solstrålen er en integreret institution med ca. 50 børn i alderen 0-6 år. Solstrålen er beliggende i et naturskønt områdemed mange muligheder for udflugter. Vi har et tæt samarbejde med den nærliggende skole samt hallen, hvor vi kommer hver uger og hvor børnene kan udfolde sig fysisk.

I Solstrålen kender alle personaler alle børn. Vi er en lille institution og vægter det tætte samarbejde og de nære relationer til både børn og forældre. Børnene er tilknyttet en gruppe med faste voksne, men bevæger sig rundt i hele huset og leger på tværs af grupperne. 

I Solstrålen er der plads til alle og højt til loftet. Vi vægter rum for mangfoldighed og bestræber os på at alle ses og mødes positivt og ligeværdigt. I Solstrålen skal alle børn opleve sig vigtige for fællesskabet og have mulighed for at udvikle deres potentialer, uanset forudsætninger.

I Solstrålen igangsætter personalet aktiviteter med afsæt i vores læreplaner, fokusområder og traditioner. I løbet af dagen er der masser af tid til at børnene kan lege på deres egne initiativer og præmisser og vi er ude på legepladsen hver dag.

Solstrålen er en del af Odder Kommunes Landsbyordninger og indgår i fællesskab med de øvrige børnehuse og skoler i oplandet. Det tætte samarbejde med Hundslund skole sikrer et sammenhængende børneliv, hvor der er fokus på at skabe forudsigelighed og genkendelighed i overgangene for børnene. 

Solstrålens adresse er:

Solhøjvej 12A
8350 Hundslund

Telefon: 
Larver og Biller: 2936 9813
Brumbasser: 2486 5572. 

Leder Lene Rasmussen tlf. 2466 7996

Mail: l.rasmussen@odder.dk

 

Dokumenter