Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læringskonsulenterne

Hundslund Skole er en del af landsbyordningen i Odder Kommune. 

I Odder Kommune er der ansat tre læringskonsulenter som arbejder med det formål at medvirke til at sikre god trivsel og læring.

Læringskonsulenternes opgave er at fremme inkluderende læringsmiljøer i tæt samarbejde med pædagoger og lærere. Det betyder at de sammen med det øvrige personale arbejder for at alle børn kan deltage i undervisningen i et læringsmiljø hvor de både trives og udvikler sig fagligt. Eleverne skal opleve anerkendelse og de skal være en aktiv del af og medskaber af fællesskabet. 

Læringskonsulenterne arbejder ud fra den indstilling at børn gør det godt, hvis de kan. (Ross Greene)

Læringskonsulenterne kan indgå i den konkrete undervisning og på den baggrund vejlede teamet omkring klassen/ holdet, eller de kan vejlede teamet omkring den enkelte elev og samspillet med denne.