Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Hundslund Skole - historien

Hundslund Skole ligger i et naturskønt område med skov og strand inden for rækkevidde. 

Vi har dejlige grønne områder til frikvartererne - bl.a. boldbaner, fritterhaven og skoleskov med mountainbikebane. I 2018 indviede vi en lege- og aktivitetsbane som tilhører hele byen - og som vi har stor gavn af i skoletiden.  

Hundslund Skole blev bygget i 1908. I 1960 blev skolerne i lokalområdet slået sammen med Hundslund Skole og skolen blev til Hundslund Centralskole. I 2002 blev skolen renoveret. Der blev bl.a. tilføjet administrationslokaler, gangarealet blev udvidet og der kom nye toiletter. I 2014 betød skolereformen og ændringen af lærernes arbejdstid at lærerne skal forberede sig på skolen. Det medførte at der skulle etableres arbejdspladser på skolerne i hele landet. Hos os blev de gamle omklædingsrum nedlagt og omdannet til forberedelseslokale. Vi er så heldige at der er en plads til alle - også til personalet i SFO. Samtidig blev der skabt nye flotte omklædningsfaciliteter i kælderen ved gymnastiksalen. 

Der været aldersblandede hold i Hundslund i mange år. Vi kaldte det aldersintegreret undervisning, og børnene var delt på både hjemmehold og faghold. På hjemmeholdene var børn blandede fra 0.-3. klasse og fra 4.-6. klasse. På de aldersblandede hold havde børn ca. halvdelen af deres undervisning. På fagholdene var aldersspredningen lidt mindre. Her blev børnene undervist i dansk, matematik og engelsk.  Vi har fra skoleåret 2020 nedlagt fagholdene. Hjemmeholdene består nu af to årgange. Her bliver børnene undervist i alle fag. Det betyder at der er færre skift i løbet af dagen.